Administrativ medarbejder søges til RCT - RehabiliteringsCenter for Traumatiserede

Oprettet 31. december 2021
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Energi, engagement, gode samarbejdsevner og et stærkt administrativt gen er kodeordene for den profil, vi søger. Betyder det noget for dig, at du bliver mødt med tillid og at alle i dit team altid er klar til at hjælpe hinanden? Vil du gerne være på en arbejdsplads, hvor arbejdsglæde har virkelig høj prioritet? Hos os kan du både få mulighed for at udfolde dine evner og blive del af et virkelig godt team.

RCT søger en medarbejder 37 timer ugentligt med fokus på planlægning, koordinering, kommunikation og en række forskellige administrative opgaver. Du har en faglig baggrund som kontorassistent med speciale i administration, administrationsbachelor eller anden relevant uddannelse.

RCT er et privat specialsygehus med driftsoverenskomst med Region Syddanmark. Vi er en upolitisk organisation, der hviler på et humanitært grundlag. RCT er førende inden for behandlingen af traumatiserede flygtninge og bidrager aktivt i forskningen på området.


Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor du får mulighed for at få et tæt samarbejde med en række gode og engagerede kolleger. Vi er optaget af at yde en god og professionel service med udgangspunkt i vores værdier - tryghed, faglighed og værdighed. Respekten for det enkelte menneske er helt central i centrets arbejde.


Dine primære opgaver vil være:

  • Planlægning og koordinering af det daglige patient flow, behandlingsforløb samt styring af behandlernes arbejdskalendere.
  • Registrering, journalisering og indkaldelse af patienter.
  • Ansvar for patientbefordring og –godtgørelse samt opfølgning på patienternes behandlingstider.
  • Udarbejdelse og indberetning af diverse statistikker.
  • Rådgivning af ledere om personaleforhold ift. de faglige overenskomster.
  • Kontraktudfærdigelse ift. indtægtsgivende virksomhed.
  • IT-opgaver – fx support og drift af IT-systemer samt implementering af mulige nye systemer. 
  • Korrekturlæsning.
  • Telefonbetjening og dertilhørende opgaver.
  • Ad hoc opgaver i samarbejde med det øvrige personale i sekretariatet.
  • Varetagelse af indkøb. 


I administrationen er der tre administrative medarbejdere samt en sundhedsfaglig medarbejder. Du vil få et indgående samarbejde med disse kollegaer, hvor fordelingen og det gode interne samarbejde bliver centralt for jeres hverdag. Sammen med en kollega skal du varetage planlægning og koordinering af patient flow, behandlingsforløb og behandlernes arbejdskalendere, således at der bliver overlap i opgaveløsningen og administrativ sårbarhed undgås.

Vi er en mindre organisation bestående af et velfungerende team på i alt 32 medarbejdere. Der er korte beslutningsveje og et godt arbejdsmiljø. Du refererer direkte til centerlederen.

Til centret er der endvidere tilknyttet tre lægekonsulenter.

Din profil og erfaring:

  • Har stor erfaring med planlægning og koordinering
  • Har stor organisatorisk viden og indsigt samt flere års administrativ erfaring
  • Kan bevare et særligt godt overblik med mange forskellige bolde i luften
  • God erfaring med og flair for IT - gerne kendskab til Novax
  • Trives med såvel rutineprægede som komplekse arbejdsopgaver
  • Har sans for detaljerne
  • Tør gå forrest, kan udfordre og tage ansvar – også for opgaver uden for dit område
  • Kan hurtigt omstille dig til uforudsigelige situationer, som kræver din opmærksomhed
  • Indsigt og kendskab til omsætning af overenskomster
  • Har let ved at kommunikere, formidle og skabe gode relationer
  • Er en god teamplayer, som er proaktiv, udadvendt og selvkørende
  • Bidrage til det gode samarbejde og arbejdsmiljø
  • Har lyst til at arbejde i en flad organisation med et tværfagligt fokus, samt lyst til at arbejde med mennesker fra fremmede kulturer


Vi har gode muligheder for oplæring, uddannelse og supervision. Centret har ud over hovedafdelingen i Haderslev også satellitter i henholdsvis Sønderborg og Hviding. Den ledige stilling er i Haderslev.


Stillingen ønskes besat fra den 01.04.2022.


Løn og ansættelsesvilkår efter aftale med din faglige organisation.


Ansøgningsfristen er mandag den 31.01.2022, kl. 8.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 08.02.2022.


Hvis du vil vide mere om stillingen og RCT, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Rikke Augustinussen på telefon 74532535.


Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.


Arbejdsadresse


Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter
Vi anbefaler, at du vedhæfter PDF-filer. Filer må max fylde 10MB.

Vi kan desværre ikke sende din ansøgning afsted, prøv igen senere

Luk

Vi har i øjeblikket ikke andre job